Transkript

Så hvad vi allerede har talt om, så er vi meget glade for regler i Danmark. Ét af de steder, hvor Danmark har nogen af de strammeste og mest detailjerede regler, det er for fødevarer. Både når det gælder fødevarersikkerhet, dyrevelfærd og kontroll med tilsætningsstoffer, pesticider, antibiotika og lignende.

Det meste af det er ligesom under fødevarestyrelsen eller miljø- og fødevareministeriet, som står for kontrollen af det.

Danmark har et af de verdens mest intense kontrollsystemer. Vore virksomheder får sådan slags smiley-report, som de kan hænger opp offentlig. – Og hvis de ikke selv gør det, så bliver den ofte hænget opp af sundhetsministeriet.     

Alle fødevare skal kunne spores tilbage hele vejen gennem leverandørkæden, hvilke ikke er tilstanden i alle lande og hvilke heller ikke altid helt passer når vi importerer ting. De logistiske kæder idag bliver ofte så store at det er næsten umulig og folk nogen gang ikke deklarerer alting rigtig. Men det er noget vi vet god ud af. Og alt det ligesom er i hvert fald europæisk produceret kan spores hele vejen.

Det bringer oss videre til de stramme regler for dyrevelfærd. Danmark har strengere krav end EUs minimumkrav. Det går for eksempel hver staldforhold, transport eller brug af antibiotika. Der er også meget fokus på frivillige mærkningsordninger som bedre dyrevelfærd med hjerter fra 1 til 3. Forbruger lægger gerne pres på producenter og politiker fylder ofte op med regulering.

Antiobiotika og pesticider

Allerede i 1990-ene, så en af de første lande i verden, gør Danmark det forbudt at bruge en hel del pesticider. Det føres meget stram kontroll med hvor og hvornor pesticieder må bruges. Brugen af de her kemikalier og medicin i fødevareproduktion er ofte langt lavere end i USA – eller også en god del af de sydlige EU-lande.

Tilsætningsstofer / E-numre

Danmark tillader også færre E-numre og tilsætningsstoffer end mange andre EU-lande gør. For eksempel er mange kunstlige sødestoffer ikke tilladt i Danmark, selvom EU tillader dem. Dog er det der nogle får det hele til at virke dog frivillige mærkningsordninger som ”uden kunstige farvestoffer” som forbrugeren bruger aktivt.

Det hele starter som regel med frivillighed og ender med regler, og ikke den anden vej runt. Man prøve at være proaktiv fremfor at være reaktiv. Det har selvfølgelig også en høj omkostning og kan i nogle tilfælder hindrer innovation. Men indtil videre går det okej.   

EU-regler – men med danske overimplementering er et tema vi har talet om et par gange allerede. Et eksempel på det kunne være at Danmark havde et nationalt forbud mod visse transfedt syre før EU gjorde noget ved det. Man kunne altså også sige at Danmark nogen gang spiller noget op som EU så følger op på.

Hvordan er reglerne der hvor du kommer fra? Og hvad tror du er det bedste i forhold til fødevaresikkerhet og innovation og optimering af fødevareproduktion?

Det med frivillige kvalitetsmærkninger og kvalitetskontroller gælder selvføælgelig ikke kun fødevarer. Vi har også den astmaallergiske blå krans. Produkter med dette mærke indholder ikke parfymer eller det som man betegner som u…li kemi. Selvføælgelig er alt kemi, men der det gælder hudpleje, vaskemedel, shampoo, makeup ellers lignende, så er det meget godt at vide om der skulle være parfume eller ting som egentlig ikke er strængt nødvendige. Logo er en blå cirkel med en krans og en person i midten.

En anden klassiker er Svanemærke, Miljømærke bliver det også nogen gang kaldt. Svanemærke betyder at produkter er miljøvenlige. – Men ikke nødvendigvis parfumefri. Mange svanemærkede produkter er dog også uden parfumer. Det står som regel på pakken.

Det er streng forbudt at skrive noget der ikke passer på særlig fødevarer. Derfor er der generalt en ret stor tillid i befolkningen til at man kan tro på hvad der står på de ting man køber. En tiltro der dog har værert faldende i de sidste år – desværre.

Hvad tror du denne tendens skyldes? Og hvad tror du man kunne gøre ved denne tendens?